Spring til indhold

Agility


 

Hvad er Agility?

Agility er en sjov, spændende og udfordrende hundesport, hvor hund og ejer samarbejder om at gennemføre en bane fyldt med forskellige forhindringer. Disse forhindringer kan inkludere spring, tunneler, slalom og meget mere. Formålet er at gennemføre banen hurtigt og fejlfrit ved hjælp af kroppen og signaler fra ejeren. Agility tester hundens hastighed, smidighed og lydighed, samtidig med at det styrker samarbejdet og relationen mellem hund og ejer.

Hvem kan gå til Agility?

Agility er for alle hunde, uanset størrelse, race eller alder. Om din hund er en lille Chihuahua eller en stor Labrador, kan den få glæde af agilitytræning. Det vigtigste er, at hunden er sund og rask, og at både hund og ejer har lyst til at lære og have det sjovt sammen. 

Agility hold hos TeamUpDog:

Agility Foundation

Alder: Hunde fra 6 måneder
Varighed: 8 ugers forløb
Beskrivelse:

Dette hold er for hunde over 6 måneder, der er nye til agility. I løbet af 8 uger vil du og din hund blive introduceret til de forskellige forhindringer (primært spring, tunneller og slalom), samt relevante øvelser der er essentielle for agilitytræning. Fokus vil være på mindre sektioner, og der løbes ikke hele baner på dette hold. Fundamenttræning som KLIK (Kontakt, Leg, Initiativ og Kontrol) vil være en del af træningen. Vores mål er at skabe et solidt grundlag for dig og din hund, så I er klar til mere avanceret agilitytræning i fremtiden.

Fortsætter Agility Hold

For de hunde og ejere, der har gennemført foundationholdet og er klar til at tage deres træning til næste niveau, tilbyder vi fortsætterhold. På disse hold bliver alle agilityforhindringer introduceret og indlært. Vi træner op til at kunne løbe hele baner og arbejder på forskellige niveauer afhængig af hundens og ejerens erfaring og færdigheder. Træningen bliver mere intensiv med fokus på hastighed, præcision og samarbejde.

Generelle Informationer

  • Max. Kursister: Der er maksimalt 4 kursister pr. hold, hvilket sikrer god plads og tid til individuel træning af hvert team.
  • Træningssteder: Træningen vil foregå enten på træningspladsen i Herlev eller Herringløse Agility Center. Bemærk, at på træningspladsen i Herlev vil der ikke blive undervist i/på feltforhindringer. I de mørke måneder, vil banen blive oplyst med lamper.
  • Forberedelse og Oprydning: For at sikre en god træningsoplevelse forventes det, at kursister hjælper med at sætte forhindringer ind og ud, både før og efter holdet. Hundene vil skulle vente i bilen imens eller stå bundet af.
  • Løse hunde: Under visse øvelser og når der løbes moduler, vil der være løse hunde på banen. Dette er af hensyn til sikkerheden, da det ikke er forsvarligt at have snor og sele på hunden under disse aktiviteter. Din hund skal derfor være komfortabel med at være omkring andre løse hunde. Derudover forventes det, at din hund kan blive ved dig under træningen og ikke løber over til de andre hunde. Træningsbanen er stor, hvilket giver mulighed for at holde god afstand mellem hundene.

Aktuelle Hold


Agility Foundation I Oktober 2024
For hunde fra 6 måneder

Tirsdage kl. 16 -17
Træningsdatoer:  29/10, 5/11, 12/11, 19/11, 26/11 og 3/12 
Træningssted: Indhegnet græsplæne på Klausdalsbrovej i Herlev
Pris: DKK 1500,- inkl. moms
Max 4 teams

FULDT BOOKET


Agility Foundation Fortsætter 2024
For hunde fra 12 måneder

Torsdage kl. 15-16
Træningsdatoer:  17/10,  24/10,  31/10, 7/11, 14/11, 21/11, 28/11 og 5/11 
Træningssted: Indhegnet græsplæne på Klausdalsbrovej i Herlev
Pris: DKK 1999,- inkl. moms
Max 4 teams

FULDT BOOKET

Venteliste


Ønsker du at være en af de første som får besked om nye agilityhold eller ledige pladser på eksisterende hold? 
Skriv dig på ventelisten herunder!