Alene hjemme træning
Har du en hund, der ikke kan være alene hjemme? Gøer den, hyler, piber eller viser tegn på stress, når du forlader den? Det kan føles både frustrerende og begrænsende – men der er hjælp at hente!
Mit online forløb med alene hjemme træning er designet til at hjælpe din hund med at føle sig tryg og afslappet, når den er alene. Du får en skræddersyet træningsplan og personlig vejledning, så du kan støtte din hund på den bedste måde. Alene hjemme trænings-forløbet kan tilpasses både hvalpe og voksne hunde.
Gøen, hylen, piben eller ødelæggelser er ikke “trods”. Det er en stressreaktion. Mange hunde kæmper med alene hjemme problemer eller separationsangst – men med den rette tilgang er prognoserne gode.
Hvorfor sker det?
Alene hjemme problemer og separationsangst kan sammenlignes med fobier hos mennesker – som angst for højder, edderkopper eller små lukkede rum. Det er en intens frygt, som hunden ikke selv kan styre. Hunde med alene hjemme problemer oplever stor uro, når de efterlades alene, og i nogle tilfælde er det specifikt fraværet af deres ejer, der udløser angsten. Det er en alvorlig stressreaktion, hvor hunden har brug for hjælp til at lære, at alene tid ikke er farligt.
Hvordan hjælper vi?
Den mest effektive metode er gradvis tilvænning til at være alene hjemme – også kendt som systematisk desensibilisering. Her arbejder vi med at udsætte hunden for kortvarige perioder alene, hvor den hele tiden forbliver tryg og rolig. Tiden øges i hundens eget tempo, så den langsomt vænner sig til at være alene uden at føle angst eller uro. Denne metode er den samme, som bruges til at behandle fobier hos mennesker. Hvis man fx er bange for højder, starter man med små skridt – måske ved blot at kigge på en trappe, før man senere arbejder sig op til at stå på en balkon. På samme måde hjælper vi din hund med at ændre sin følelsesmæssige reaktion på at være alene hjemme. Gradvis tilvænning er både den mest skånsomme og mest effektive metode til at opnå varige resultater. Det kræver tålmodighed og engagement, da det er meget forskelligt hvor lang tid der skal bruges, men til gengæld er der gode chancer for at du får en hund, der kan være alene hjemme uden angst og stress.
Forløbet indeholder
Alene hjemme trænings-forløbet foregår 100% online og derfor har det ingen betydning, hvor i landet du bor. Online konsultationen og de følgende online møder foregår på hverdage i tidsrummet mellem kl. 9-15.
Samlet pris: DKK 2700,-
4 ekstra møder + skemaer: DKK 1400,-
2 ekstra møder + skemaer: DKK 800,-
Ring på 61727960 eller send en e-mail